Runa Dixen Schaumann fortæller
Efter selv at have brugt et par forskellige dyretelepatører til min hest, da dyrlægerne ikke kunne give mig svar, var nysgerrigheden vakt i mig. Jeg tilmeldte mig en af Manjas Intro Workshops med hensigten at få afklaret “er det mon noget, jeg kan finde ud af”?
Med konklusionen “et eller andet skete der da”, var min nysgerrighed kun taget til, så jeg tilmeldte mig uddannelsesforløbet hos Manja.
Fra det første øjeblik, hvor vi sad otte – for hinanden fremmede – kvinder rundt om Manjas spisebord, opstod der et tryg, støttende og hjertevarmt rum, hvor man kunne sige lige præcis det, man følte og tænkte. I dette rum var der ubetinget plads til at prøve, fejle, lege, give plads til alle følelser, osv. – hele tiden støttet af Manjas faglighed, hjertevarme og fine evne til lige at give en det lille puf videre.
Jeg kan nu stolt kalde mig certificeret dyretelepatør – men uddannelsesforløbet hos Manja har givet mig SÅ meget mere med end “blot” kommunikationen med dyrene. Så er du nysgerrig på dyrenes budskaber, og ikke mindst på dig selv, så kan jeg på det varmeste anbefale uddannelsen hos Manja!