Kommunikation med dyr

Hvad ville dyrene sige, hvis de talte vores sprog? Dyr har også tanker, følelser og bevidsthed. De kommunikerer hele tiden – både telepatisk og via kropssprog, med hinanden og med os. Problemet er bare … forstår vi dem? Lad mig være tolken mellem jer og hjælpe dig med at lytte, forstå og skabe en dybere forbindelse til dyrene i dit liv.

Manja fra Hvisker med heste holder et foredrag om hestekommunikation og sprog.

Formidling & Inspiration

Foredrag

Lad dig inspirere af dyrenes magiske verden. Til mine foredrag i rideklubber, hundeklubber, til private arrangementer eller de åbne foredrag. Mærk historier der rører. Indsigter og aha oplevelser der brænder sig fast. Og eksempler på magisk forandring, når jeg bringer dyrenes stemme ind i lokalet. Du behøver ikke tro på det – vær blot åben og nysgerrig.

Kvinde foran banner med uddannelser hos Hvisker med heste til foredrag og workshops.

Lær dyretelepati

Dyretelepati uddannelse

Vi har det alle i os! Men nogen har pakket evnen længere væk end andre. Uanset om du vælger en enkelt intro dag eller min 7 måneders professionelle dyretelepati uddannelse, guider jeg dig ind i evnen til at kommunikere sjæl til sjæl med dyrene. Uanset dit niveau, venter der dig en oplevelse, der ændrer din relation til dyrene og dig selv for altid.

1:1 Dyretelepati

Sessioner

Hvad tænker din hest, hund eller kat egentlig? I en session giver jeg dine dyrs tanker, følelser og behov en stemme. Du stiller spørgsmålene – jeg lytter og videregiver så præcist jeg kan. Det giver svar, der rører. Indsigter der giver mening. Og ofte den forandring, i har ventet på. Dit dyr har meget på hjerte – lad dem tale.

Hvornår giver det mening at tale med dyrene?

Måske oplever du udfordringer under ridning – og I mister tilliden, når i skal ud. Måske er din hund angst eller adfærdsmæssigt udfordret og du har prøvet alt det du kan finde på. Måske er din kat blevet aggressiv, uden du forstår hvorfor.

Eller måske ønsker du at give dit dyr den bedste afsked – og vil vide, hvordan det egentlig har det. Eller måske er der ingen store udfordringer. Måske vil du bare kende dit dyr endnu dybere, forstå dets indre verden og imødekomme dets behov på en helt ny måde.

Dyrene kommunikerer hele tiden – de venter bare på, at vi begynder at lytte.

Min måde at være tolk

Telepati betyder fjernføling. Gennem denne empatiske indføling og hjertekontakt er det muligt at mærke enhver sjæl – dyr som menneske – levende som afdød.

De fleste dyr vil meget gerne kommunikere og er dybt taknemmelige, når de endelig får chancen – de har meget på hjerte, de ønsker at fortælle dig.

Min fornemste opgave er at lytte grundigt og videregive alt, så præcist og kærligt som muligt, uden min egen tolkning. Det er deres stemme der skal igennem – ikke min.

Du får konkrete øvelser og redskaber, hvis det er det der er brug for, for at løse udfordringen. Ikke to dyr er ens, så generaliseringer hører ikke hjemme i telepatien. Du får så præcis en oversættelse som muligt, når jeg lader dit dyr få taletid.

Det siger deltagerne om Manja fra Hvisker med heste

Et stærkere bånd er kun en samtale væk

Dyretelepatien vinder heldigvis hastigt frem og bruges i stigende grad, når der opstår udfordringer med dyrene eller i samspillet mellem dyr og ejer. Det glæder mig virkelig at se, at flere og flere får øjnene op for, hvor vigtigt det er at forstå situationen fra dyrenes perspektiv.

I mine 1:1-sessioner giver jeg dine dyrs tanker og følelser en stemme. Du får svar på dine spørgsmål og en dybere indsigt i, hvorfor dine dyr agerer, som de gør. Har du ikke prøvet dyretelepati før, venter der dig en oplevelse, der går langt ud over, hvad du formentlig kan forestille dig lige nu. Og har du prøvet det før – ja så ved du præcis, hvad jeg taler om.

For hver dyreejer, der vælger at lytte på en ny måde, bliver verden en smule smukkere – både for dyrene og for os.

Den sidste tid …

Dyrene rummer en dyb visdom og de elsker at dele den med os. Efter adskillige telepati sessioner med bordercollien Glen, gav han mig en særlig opgave. En smuk og meningsfuld opgave, jeg blev dybt beæret over.

Glen: ‘Du skal skrive og dele beretningen om min sidste tid som hund ….’

Sort og hvid Border Collie hund på en sti med efterårsblade til hundetelepati.

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål til kommunikation med dyr? Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål. Mangler du svar på noget specifikt, er du altid velkommen til at skrive til mig.

Hvad er dyretelepati?

Dyretelepati er evnen til at kommunikere direkte med dyrs tanker, følelser og behov – sjæl til sjæl. Via telepatisk indføling og hjerteindlevelse formidler jeg dyrets oplevelser og budskaber til dig som ejer. Det er ikke magi – det er en naturlig evne, som vi alle har i os, og som kan læres og udvikles.

Kan alle lære dyretelepati?

Ja! Det er faktisk et af de vigtigste budskaber i det, jeg laver: at vi alle har den iboende evne. Jeg er ikke speciel – jeg har bare øvet mig. Til mine intro workshops og den 7 måneders uddannelse viser jeg dig, hvordan du åbner op for din naturlige evne, så du også kan bruge telepatiens gave aktivt.

Hvad sker der i en dyretelepati session?

I en session kontakter jeg dit dyr telepatisk via et foto. Først får dyret fri taletid til at dele sin oplevelse af hverdagen, sin krop og sit indre. Derefter besvarer vi dine specifikke spørgsmål. Sessionen inkluderer adfærdsforståelse, spejlinger og, om nødvendigt, healing eller traumeforløsning. En session varer 30–90 minutter afhængig af, hvad I har brug for.

Virker dyretelepati kun med heste?

Nej – jeg kommunikerer med alle dyr. Primært arbejder jeg med heste, hunde og katte, men dyretelepati virker med alle dyr. Og ja – det virker også med afdøde dyr. Fordi energi ikke forsvinder. Det er sjælen vi kommunikerer med og ikke den fysiske krop.

Kan en session foregå online?

Ja. De fleste sessioner foregår over telefonen. Jeg bruger et foto af dit dyr som forbindelsespunkt, og resultatet er præcist det samme, som hvis vi mødtes fysisk. Jeg tilbyder online sessioner i hele Danmark. Fysisk besøg hjemme hos dig i foregår fortrinsvist i Jylland men kan også aftales på Fyn og Sjælland.

Tilmeld dig maillisten

Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)