En dyb og rørende samtale med Pelle og hans ejere. Tusind tak for at dele jeres dejlige oplevelse 🙏
Det vigtigste for mig blev afklaringen
Jeg kontaktede Manja på varm anbefaling fra en veninde, fordi jeg stod et svært sted med min 6-årige hest Pelle.
Jeg har hele tiden oplevet ham som en sensitiv hest, der har ondt, er besværet i sin krop og formentlig bærer på oplevelser fra tidligere i sit liv.
Spørgsmålet var efterhånden, hvad der ville være det rigtige at gøre for ham. Beholde ham, låne ham ud, finde et andet hjem – eller i sidste ende overveje aflivning.
Sessionen med Manja blev en ret vild og transformerende oplevelse.
Uden at kende ret meget til Pelle beskrev hun meget præcist de spændinger og begrænsninger, jeg oplever i hans krop. Hun beskrev en meget sensitiv hest, som gerne vil mennesker og gerne vil arbejde, men som har lært at blive hård i sit forsvar, når han ikke føler sig forstået eller får den tid, ro og tydelighed, han har brug for.
Hun fik også et meget konkret billede af en tidligere oplevelse, hvor han havde siddet fast med hovedet og slået det gentagne gange. Det gav pludselig en mulig forklaring på noget af den adfærd, vi ser omkring at blive bundet og trukket – og ikke mindst en anden forståelse af, hvordan vi kan møde ham i det.
Men samtalen kom mindst lige så meget til at handle om relationerne mellem Pelle, min datter Karla, som jeg har hesten sammen med, og mig. Om hvordan vores egen uro, usikkerhed eller frustration påvirker ham, og hvordan han har brug for mennesker, der kan regulere sig selv og møde ham med ro. Manja oplevede en særlig forbindelse mellem Karla og Pelle og beskrev, hvordan han fra jorden finder tryghed i hendes blide og lyttende måde at være sammen med ham på. Lige nu er Karla desværre på rejse et år og kan ikke være med ham.
Manja beskrev også meget præcist, hvordan Pelle og jeg kan havne i en dårlig spiral: Når han bliver urolig eller frustreret, bliver jeg frustreret, går op i hovedet og forsøger at løse situationen – og så bliver min energi hårdere, hvilket igen forstærker hans uro. Det kunne jeg i den grad genkende. Min opgave er at blive i kroppen, trække vejret og finde roen i stedet for straks at tænke mig til en løsning – en læring, som rækker langt ud over min relation til Pelle og ind i mit liv generelt.
Det vigtigste for mig blev afklaringen af, hvad Pelle har brug for nu: tid, relation og ro.
Det vigtigste for mig blev afklaringen af, hvad Pelle har brug for nu: ikke at blive opgivet eller bare sat på en mark, men tid, relation og ro. Et sted med stabile heste, han kan spejle sig i, og få mennesker, han kan knytte sig til. Det kan blive en fantastisk udviklingsproces for både ham og mig. Og for Karla, når hun kommer hjem.
Under samtalen opstod tanken om, at jeg måske slet ikke behøver beslutte Pelles fremtid lige nu. Jeg kan finde et roligt og økonomisk muligt sted til ham og bare være sammen med ham.
– Mor og datter
