Kommuniker med dine dyr med en 1:1 dyretelepati session

Få svar direkte fra din hest, hund eller kat – sjæl til sjæl.
Book en session online i hele Danmark eller fysisk i Jylland eller på Fyn.

Hvad er dyretelepati – og hvornår søger du hjælp?

Dyretelepati er direkte sjæl til sjæl kommunikation med dit dyr. Det handler ikke om ord. Jeg oversætter energi, billeder, følelser og fornemmelser, der sendes og modtages på et dybere plan end det, der kan ses og høres.

En 1:1 dyretelepati session er for dig, hvis …

  • Du vil vide, hvordan dit dyr har det følelsesmæssigt og fysisk
  • Dit dyr er sygt eller skadet, og du ønsker at vide, hvordan det i virkeligheden har det
  • I er kommet ud af jeres gode samspil, og vil finde tilbage
  • Dit dyr har ændret adfærd, og du ikke forstår hvorfor
  • I skal sige farvel – og du vil give dit dyr den bedste afsked

Lad mig formidle dit dyrs budskaber direkte til dig, så du får en større forståelse og indsigt i dit dyr.

Hvad kan en dyretelepati session gøre for dig

En dyretelepati session kan åbne døre, du ikke vidste var der.

Du får svar på det, der har gået dig på. En dybere forståelse for, hvorfor dit dyr agerer, som det gør. Og i mange tilfælde en reel mulighed for at ændre adfærden, ikke ved at korrigere dit dyr, men ved at forstå årsagen og møde den der.

Du får en stærkere og dybere relation. Et klarere samspil. Nye øjne på en dynamik, der har været fastlåst. Og nogle gange et farvel, et tak eller en undskyldning, der har brug for at blive sagt.

Det fascinerende er, at dine dyr har et stort ønske om at hjælpe dig. Med deres uselviske indsigt ved de, hvad du går og tumler med og ofte kommer de med kærlig vejledning til, hvad du med fordel kan forandre eller se anderledes. En session bliver derfor ofte også en indsigtsfuld rejse ind i dig selv – for de kender dig bedre end nogen anden.

Mange dyreejere oplever, at en session bekræfter det, de allerede vidste – men måske ikke helt turde stole på. Andre opdager noget helt nyt, der åbner en dør til en dybere forståelse af deres dyr og sig selv.

For andre bliver opdagelsen af dyrenes spejlinger en åbenbaring. Uanset hvad, er det en helt særlig oplevelse et uundværligt værktøj, når vi ønsker at leve i balance med os selv og dyrene.

Sådan arbejder jeg med dyretelepati

Dyretelepati betyder ikke, at jeg kommer med en magisk tryllestav og fjerner problemer eller uønsket adfærd. Jeg lover dig ikke mirakler. Det, jeg lover dig, er ægte kontakt og at dit dyr bliver lyttet til med respekt og ydmyghed.

Som uddannet psykoterapeut og traumeterapeut er jeg ikke bare dyretelepatør. Jeg er et trygt sted at lande, når det, der kommer frem, er større end forventet. Og det sker. For dyrene spejler os og ved hvad vi bærer på.

Min tilgang er jordnær, direkte, ærlig og kærlig på én gang. Jeg lytter til dyrets budskaber og vi arbejder aktivt med det, der kommer frem. Enten i selve sessionen eller som noget, du kan tage videre i dit eget arbejde med dit dyr.

Dyret vælger altid selv, hvad det vil dele.
Det er dets ret. Og det er din gave.

Dyretelepati sessionens indhold

Ikke to sessioner er ens, for dyrene bringer vidt forskellige emner op. Men rammen er den samme. Start med at booke tid i bookingkalenderen.

Forud for sessionen

Send mig et billede af dit dyr dagen før eller senest 1 time før sessionen starter.

Send til: [email protected]

Billedet skal være nyt og vise hele dyret, et tydeligt øje og der må ikke være andre dyr eller mennesker på billedet. Er du i tvivl, så send gerne et ekstra billede med.

Forbered de spørgsmål du gerne vil have svar på under samtalen.

Den frie taletid

Jeg ringer dig op på det aftalte tidspunkt, men allerede 10 min før skaber jeg forbindelse til dit dyr og starter med at give det fri taletid.

Jeg modtager det, dyret ønsker at dele – uden spørgsmål og uden dagsorden. Bare plads til, at dit dyr kan dele det, det selv ønsker, du skal vide.

Her opstår en dybe respektfuld kontakt og ofte med budskaber, du ikke vidste du manglede.

Samtalen

Jeg starter med at formidle det dit dyr har fortalt. Og så er det din tur. Der er ingen grænse for, hvor mange eller hvilke spørgsmål du må stille. Hvad føler dit dyr? Hvad ønsker det? Hvad vil det gerne have anderledes? Hvad ligger bag adfærden?

Vi arbejder os igennem det, der betyder noget for jer, så du føler dig løftet, lettet og afklaret. Vær forberedt på, at dit dyr også kan have spørgsmål til dig.

Nogle sessioner kræver mere end ord, derfor får du også relevante redskaber til jeres videre samarbejde.

Online eller fysisk besøg?

Online session

90% af mine sessioner foregår online, og det er der en god grund til. Energi har nemlig ingen grænser, og derfor kan jeg lave en ligeså detaljeret telepati over telefonen, som hvis jeg er fysisk til stede hos jer.

Fordelen ved en online session er at du kan være hjemme, hvor der er mere ro omkring dig og det er lettere for dig at tage noter. En online session kan let bookes i bookingkalenderen og du vil forholdsvis hurtigt kunne finde en tid.

Udekørende session

Dette kan være en fordel ved komplekse problematikker og hvor der skal være god tid traumeforløsning. Traumearbejdet er sårbart for dyret og fysisk tilstedeværelse af både dig og mig, kan gøre det lettere.

Disse kan ikke bookes online og der må forventes længere ventetid. Jeg kører ud fra Holstebro til hele Jylland og Fyn.

Det siger dyreejerne om telepatierne

Er du klar til at høre, hvad dit dyr har på hjerte?

Jeg har hjulpet hundredevis af dyr og ejere med at finde ind til hinanden igen, til at finde den egentlige årsag bag ubalancen og til at skabe forandret adfærd.

Ligesom os mennesker er dyr forskellige. Nogle dyr taler i en lind strøm og deler meget, mens andre er af få ord og deler mindre. Men budskaberne kommer frem, når jeg respektfuldt følger dyrets tempo.

I min praksis udgør telepati med heste omkring 70% af mine sessioner og de sidste 30 % er hunde og katte – men alle dyr er velkomne!

Pris for 1:1 dyretelepati

En standard session på 45 min. koster 900 kr.

Sessionslængden varierer efter hvad du og dit dyr har brug for, og prisen afhænger af længden. Er du i tvivl om hvilken længde der passer til jer, hjælper jeg dig gerne med at vælge.

Sessionen foregår via telefonen i hele Danmark – du skal blot sende et foto af dit dyr inden vi starter.

Ofte stillede spørgsmål om dyretelepati

Her finder du svar på de spørgsmål, jeg oftest møder omkring dyretelepati sessioner. Har du et spørgsmål, der ikke er besvaret her, er du altid velkommen til at skrive til mig.

Hvad skal billedet af mit dyr indeholde

Det skal være et nyt foto, gerne taget inden for de seneste dage. Jeg skal tydeligt kunne se ét øje på dit dyr, og der må IKKE være andre dyr eller mennesker med på billedet. Gerne et foto af hele dyret, så jeg fornemmer kroppen, men er du i tvivl, så send bare et ekstra med.
Billedet er min indgang – det er gennem øjet, jeg finder vej ind til din ven.

Hvad er dyretelepati?

Dyretelepati er direkte sjæl til sjæl kommunikation med et dyr. Det handler ikke om ord – det handler om at sende og modtage energi, billeder og følelser på et dybere plan. Som dyretelepatør modtager og oversætter jeg det, dit dyr ønsker at formidle, og formidler det til dig på en måde, du kan forstå og arbejde videre med.

Kan en dyretelepatisession virkelig foregå online?

Ja. Jeg behøver kun et foto af dit dyr og en telefonforbindelse. Energi og kontakt er uafhængig af fysisk afstand – præcis som radio og tv signaler. Jeg har arbejdet med dyr i hele Danmark og i udlandet – med præcis den samme oplevelse som ved fysisk fremmøde. Online er ikke en kompromisløsning, det er blot en anden form for kontakt.

Hvad koster en dyretelepatisession?

Der er forskellige priser på 1:1 dyretelepati sessioner afhængig af sessions længden. Prisen for en online session starter fra 600 kr. Vælg den længde session der passer til dit og dyrets behov.

Hvornår søger man hjælp hos en dyretelepatør?

De fleste kontakter mig, fordi de mærker, at noget er galt med deres dyr – men ikke kan finde årsagen. Andre kommer for en dybere forbindelse og forståelse. Mens andre kommer, fordi de ønsker at give deres dyr mulighed for at sige farvel. Der er ikke ét rigtigt tidspunkt. Hvis du mærker en trang til at forstå dit dyr bedre, er det tidspunkt nok.

Tilmeld dig maillisten

Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)