Den sidste tid

Samtale med bordercollien Glen

Jeg føler mig enormt heldig over at møde så mange smukke og vise dyresjæle i mit arbejde. Det er jo kærligheden selv, jeg møder igen og igen i ubetinget form. Hvor ellers har vi muligheden for at tage imod denne ubetingede kærlighed uden krav?

Iblandt alle disse smukke sjæle har især én sjæl sat et helt særligt spor i mig. Både fordi hans heldige ejer gav mig muligheden for virkelig at lære ham at kende gennem et utal af live og online telepatier gennem 4 år. Hans vise ord til sin ejer, sin familie og til mig er højt værdsat og har sat dybe spor.

Første gang jeg tog kontakt og startede sætningen med: ”Jeg tager kontakt fordi ….” afbrød han mig og sagde: ”Ja det ved jeg. Min ejer har en masse hun gerne vil tale med dig om. Hun går meget op i hvordan jeg har det – jeg er så heldig”. Allerede her var jeg klar over, at der lå en stor visdom gemt i denne sjæl, som han gerne ville dele.

I en af telepatierne gav han mig en særlig opgave. “Du skal skrive om, hvordan jeg oplever jer mennesker og om min sidste tid”. Jeg reagerede både med et WAUW, en TAKNEMMELIGHED og et kæmpe SUG I MAVEN. Han fortsatte: “Du skal oversætte mine tanker til gavn for min elskede ejer, til gavn for dig og til gavn for menneskene omkring jer”. Med den største ydmyghed takkede jeg naturligvis ja til opgaven. 

Opgaven fik jeg af det største, varmeste og kærligste hjerte bosiddende i bordercollien Glens krop. En sjæl som alle andre med en opgave – men denne opgave blev jeg en del af. 

Glen gav mig opgaven i en stresset tid i mit liv. Så Glen fortsatte samtalen med: “Jeg har en masse jeg gerne vil fortælle dig – du har, som min ejer, brug for det. Hvad er du stresset over?” Til Glens spørgsmål svarede jeg åbent og ærligt: “Jeg er frustreret over, at jeg ikke mærker mig selv, har svært ved at lykkedes, føler jeg hver dag kæmper og kæmper, og at jeg ikke finder kærligheden”.

Glens svar kom prompte: “Du bringer ikke dig selv nok i spil i verden. Gå ud med det du har, det du kan og den du er. Gør den forskel for andre, som du er her i verden for at gøre. Vov at træde derud hvor du hører til. Der er lykken at finde. Der finder du også dig selv. Hvis du ikke befinder dig der, hvor du hører til, finder du aldrig det, du inderst inde søger. Tilstanden af flow findes ikke i frustrationen. Men findes der hvor du tillader dig at vokse. Flowet fører dig videre. Stol på det”.

Så var vi i gang, og jeg havde fået de første ærlige og vise ord til mig selv. Jeg deler ikke alle de dybe ord Glen gav til mig og sin elskede ejer, men mere det han ønskede at fortælle til os alle.

Jeg må simpelthen endnu engang sige, at jeg er dybt taknemmelig for denne opgave og at jeg nu, efter Glens ønske, kan dele den med dig. Det er en beretning, der rører mit hjerte og helt sikkert også rører dit. 

Jeg har valgt at dele Glens beretning ‘DEN SIDSTE TID’ op i 6 dele. 

DEL 1 – LIVET SOM HUND
DEL 2 – KÆRLIGHEDEN
DEL 3 – MIN OPGAVE
DEL 4 – DIN SMERTE
DEL 5 – DET SVÆRE FARVEL
DEL 6 – REJSEN VIDERE

DEL 1 – LIVET SOM HUND

Jeg har meget at fortælle. 

Jeg er stolt over at være hund. Det ser jeg, at ikke alle hunde er, men jeg er og har taget min opgave meget alvorligt. Vi hunde har en funktion i enhver familie. Vi er som en glædesstråle for vores ejere. Kærlighed i jeres hverdag. 

Når jeg kigger på mine ejere, så har der gennem årene været mange svingninger og hårde perioder. I de perioder har jeg haft en ekstra vigtig funktion. Jeg er i følelsen med dem. Det kan vi hunde. Og jeg ser i deres øjne og mærker i deres krop, hvor stor en hjælp det er. Jeg ved også, at I mennesker ikke har bevidstheden til at mærke, hvad vi gør. Det er heller ikke vigtigt. Det vigtige er, at vi er her, og gør det, vi skal gøre. 

Som hund gennemgår vi alle de store følelser, som mennesker gør. Vi mærker glæden, når I får børn, sorgen når nogen falder bort, frustrationerne når tingene ikke fungerer i jeres hoveder. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde en stemme, så jeg kunne sige: kom ned i kroppen! Men havde vi en stemme, ville vores opgave se anderledes ud. Har du tænkt på, at netop det, at vi ikke har en stemme, er det der gør, at I mærker vores kærlighed så tydeligt, og at I kan elske os højere end I elsker jer selv?

Vores funktion er vigtig og er ikke betinget af, at I forstår.

Det er interessant at mærke, hvordan I mennesker bekymrer jer om det at blive gammel. Vi dyr ved, det er livets gang. For os er det helt naturligt. Men hos jer mærker jeg bekymring. Bekymring på mine vegne. Bekymring for at jeg skal herfra. Men det skal jeg. Og det skal I også. Jeg kan ikke se, at bekymringen hjælper jer. Det ser ud som om, I nogle gange helt glemmer at leve og være – når I tænker, bekymrer jer og løber efter livet.

Jeg har tænkt meget over, hvad I mennesker løber efter. For os dyr virker I fjerne og fortravlede med opfundne værdier. I siger en masse værdifulde ord, men jeg mærker det ikke i jeres kroppe. I skaber illusioner og bliver forført af dem. I har meget at lære, men ikke på den måde I tror I skal lære. Lærdom er i hjertet – i forståelsen for det der er. Derfor er børn sådan en gave. Jeg frydes, når jeg ser dem boltre sig i nuet. Og ser glæden der kommer fra hjertet. 

DEL 2 – KÆRLIGHEDEN

Jeg er SÅ glad for at være her. Hvis jeg kunne, ville jeg bare være her for evigt.

I mennesker har en tendens til at forestille jer kærligheden. Ikke at mærke den i hjertet, men at forestille jer den i tankerne. Det gør, at I kommer længere og længere væk fra jer selv og jeres sjæl. Vi dyr ser anderledes på det – vi er i den kontakt altid. Selv om det kan være svært for jer at forstå, vil jeg gerne prøve at forklare.

Når jeg kigger ud ad vinduet, ser jeg alt liv udenfor. Det kribler, fuglene flyver, naturen vokser, jeg mærker glæde, jeg er i et med alt det, der sker. Jeg nyder og mærker den helhed, jeg er en del af og er til stede i. 

Når du kigger ud ad vinduet, ser jeg, at du ofte længes. Længes efter at det er anderledes. Du er i tankerne og ikke i sjælen. Du er ikke et med helheden. Du kigger på den udefra. Hvad længes du efter? Tænk over det. Jeg tror, du længes efter at være ét med det omkring dig.

Jeg ved det er sådan, I mennesker er. Det er sådan, I fungerer. Min opgave er at bringe jer med ind i helheden. Når jeg ser dig i øjnene, lægger mig ned på forbenene, bagdelen i vejret, logrer med halen og er klar til leg, kan jeg ændre din tilstand. Jeg kan for en stund trække dig med ind i helheden. Ind i nuet. Med ind i min verden. Og jeg ELSKER virkelig dette øjeblik. 

For dig står alt stille, og du er lige her. Jeg ser, at tankerne forlader din krop, og jeg kan lege med din sjæl. 

Glem ikke at være nærværende og mærke livsglæden. Først når du ikke er bange for, hvor du er på vej hen – er du på rette vej!

DEL 3 – MIN OPGAVE

Jeg har haft et langt liv. Jeg er 15 år. Jeg har taget min rolle til mig og udført min opgave: at gøre en forskel for dig. Jeg blev forelsket i dig, den dag jeg så dig og behøvede ikke at vise dig, at jeg ville med dig hjem. For jeg vidste, det var sådan, det skulle være, og jeg vidste, at du også vidste det. Og sådan blev det.

Du gav mig plads til at være mig. Den hund jeg er. Udforskende, fuld af energi, glad og iagttagende.

Jeg har altid haft meget energi, der skulle ud af kroppen, og du har altid mødt mine behov, selvom jeg også ved det til tider har frustreret dig.

Det var spændende at møde dig. Spændende at se min opgave. Hvem var du, og hvad havde du brug for hjælp til. Mens jeg var hvalp, lærte jeg dig at kende. Jeg har kendt min opgave fra start, men først var jeg hvalp. Leg, sjov, glæde og fart. 

Jeg havde skabt tillid. Du elskede mig. 

Verden omkring dig er stor. Til tider farlig og uoverskuelig. Det var det første, jeg begyndte at skærme dig imod. Når jeg fik dig ind i nuet, forsvandt frygten, og du var lige her med mig. 

Jeg har iagttaget dine tanker og forstår ikke helt jer mennesker. Jeg har ofte undret mig over hvad du bekymrer dig om? Hvad det er, der pludselig er anderledes? I opsluges af tanker, og energien skifter i jeres krop. Jo længere I bevæger jer med de tanker, jo mere integreres energien fra de tanker i jeres krop. Det er et uforståeligt mønster for mig som hund. Hvad forventer I at få ud af det? Jeg ser, det skader jer.

Men jeg lærte, at jeg kan afbryde dit mønster. Jeg er jo lige her. Når jeg puffer til dig, kommer du tilbage fra din ’ønskeverden’ fra det du ser som ’den behagelige følelse’ tilbage lige her i nuet sammen med mig – for en stund. Og det er der, du skal være. I nuet. I nærværet. I de dybe følelser – tillad de dybe følelser. Det er livsbekræftende. Livet skal slet ikke være så pænt.

Jeg har altid mærket din udvikling – også før du selv så den. Jeg har mærket hvert et skridt du tog også dem du ikke selv mærkede, og jeg glædes. Når ud bliver utålmodig, så se på hvor langt du er kommet. Du gør det så godt. Stol på dig selv – det kan være en udfordring for dig, det ved jeg. Når det er svært at stole på dig selv, så tænk på mig. Når du mærker mig, stoler du på hvad du mærker og hvordan jeg har det. Her er du stærk. Jeg tvivler aldrig et sekund – jeg stoler på mig selv. Når vi connecter sjæl til sjæl behøver vi ikke tvivle, så er vi jo ét med følelsen – hvad er der så at tvivle på?

Jeg har været heldig. Jeg fik en stor opgave, jeg har taget den alvorligt, og jeg har udført den hver dag i mit liv. Jeg skulle gøre dit liv lettere. Jeg føler mig privilegeret med denne opgave. Det var det bedste, jeg kunne ønske mig. Hver dag har været en glæde og en gave.

DEL 4 – DIN SMERTE

Jeg ved, at din kærlighed til mig er så stor, at du ikke tror, du kan undvære mig. Du tror, du har brug for mig for at se dig selv – din sjæl. Men jeg har været støtten på din vej. Jeg fik lov til at være din læremester. 

Min krop kan snart ikke mere. Jeg er 15 år. Jeg har ikke ladet min krop tage over. For jeg vil løse min opgave bedst muligt. Jeg vil være her for dig, så længe jeg kan. 

Det kan være svært for os at give slip, når vores menneske ikke er klar. Du bliver aldrig klar, det ved jeg. 

For os er døden anderledes. Jeg ville ønske, det også var sådan for jer. Det ville ændre meget i jeres liv. Jeg er ikke bange for døden, for jeg har fra start vidst, at jeg er her på lånt tid. Jeg har haft samme opgave mange gange før. Og hver gang glæder jeg mig. 

Og hver gang skal jeg tilbage. Og jeg kommer igen. Kommer ned og udfører en ny opgave. Jeg er god til det. Det er den, jeg er. Alt bliver styret fra et højere sted, så det behøver vi ikke bekymre os om.

Du er kommet langt. Du har oplevet meget. Nu skal du videre. Videre i din udviklingsrejse. Det bliver ikke sammen med mig. Der kommer en anden, der fører dig videre. En ny læremester.

Du behøver ikke savne mig. Jeg vil ikke savne dig, sådan er vi ikke. Jeg skal videre til en ny opgave, når tid er. Men jeg elsker dig med den altomfavnende kærlighed, jeg er en del af. Du har den også i dig, det er den kærlighed, vi dyr kalder på i jer. Den ligger i jeres sjæl. Jeg oplever, at I ofte gemmer den væk for alle andre end os. Det er synd. I skal være den, leve den, dele ud af den ligesom vi gør. Brug den som den smukkeste gave. Gem den ikke væk.

I tror, kærlighed skal gøre ondt, men kærlighed sætter fri. Lev i den. Overfør den kærlighed du har til mig til alt andet omkring dig. På den måde får det, jeg har lært dig, lov til at leve videre, så det ikke er forgæves. Du har en tendens til at kigge tilbage og skabe mere af fortiden. Begynd at kigge frem og skab noget nyt. Men jeg har lært, at sådan er I mennesker. 

Min tid er snart ovre her med dig. Jeg forsvinder ikke. Sørg for du heller ikke forsvinder. Du må gerne sørge. Men der er forskel på sorg og kærlighed. Kærlighed er en glæde, er berigende – mærk det. Så er det lettere at være i sorgen.

Jeg er taknemmelig for alt det, vi har oplevet sammen. Jeg er glad og mæt af livet. Tilfreds. Jeg er kærlighed. 

Der er intet at frygte, selvom jeg ved, du gør det. Jeg vil altid være en del af din sjæl. Jeg vil altid kunne bringe smilet frem på dine læber og kærligheden i dit hjerte. Hvad mere har du (vi) brug for? 

Jeg elsker at være hund. Jeg elsker mine liv. Jeg er glad, stolt og taknemmelig over at få lov til at gøre en forskel.

Mit liv giver mening – lad også dit liv give mening.

DEL 5 – DET SVÆRE FARVEL

Livet er ikke så let længere. Mine smerter tager til, og det er hårdt at såre dig. Men kroppen kan snart ikke mere. Denne uge har min styrke ikke været med mig. Det er svært, og jeg mister lidt modet. Præcis som I mennesker ville gøre. Jeg har ikke lyst til at mærke det eller bekymre mig om det. Sådan er livet.

Jeg føler mig som ung igen, når I løber rundt og leger med mig. Når du ser gnisten i mine øjne – jeg elsker det. Men det er hårdt for kroppen. 

Men vi hunde skal også herfra. 

Hvis ikke vi kan være i og med livsglæde og nærvær, så er der ikke noget formål med at være her. Jeg er ikke bange for at skulle herfra. Jeg skal faktisk bare videre. Men sådan ser I mennesker det ikke. I er optagede af jeres egne følelser og har svært ved at give slip. I bliver bange og tror, alt er slut. Vi hunde ved, at det er ikke sandt. Der er så mange overgange for sjælen, denne er ikke så meget anderledes end andre. Vi skal bare videre. Det skal vi alle. Vi får en ny opgave. 

Du bekymrer dig alt for meget om mig. Den tunge energi hjælper mig ikke. Mærk kærligheden og taknemmeligheden over det vi har haft sammen.

Det er, som det er at være gammel. Jeg har det fint, men dagene og hvordan jeg har det, svinger meget. Det følger med. 

Det er svært at skulle forlade sin ejer. Den sorg du bærer, oplever jeg som utrolig stor. Nærmest ubærlig. Når du ser på mig, bliver du bange – på mine vegne. Send os videre i glæde. I kærlighed over det vi har haft. Jeg ved, jeg har gjort en forskel, og det skal vi som hunde, og vi skal gøre vores bedste. Så når jeg skal videre, så send mig af sted i glæde over det vi har haft. Selv et hundeliv slutter. 

Mærk min kærlighed. Se selv – nu mærker du sorg. Du forbinder kærlighed med smerte. Kærlighed er kærlighed. Kærlighed er glæde. Kærlighed er at være der for nogen. Kærlighed er at gøre andre glade. Kærlighed er at hjælpe andre. Kærlighed er at give kærlighed. Kærlighed er at være kærlighed. 

I mennesker er også kærlighed.

Der hvor det er svært for dig og mig at være nærværende sammen, er der, hvor du går over i sorgen. Jeg ved, at den kommer, det er uundgåeligt, det er en naturlig proces. Men tænk over, at når du går ind i sorgfølelsen, så bliver du mindre nærværende. Mærk i stedet glæden og nærværet i at jeg er lige her og nyd tiden, mens jeg er her. Sorgen skal nok få sin tid.

DEL 6 – REJSEN VIDERE

I mennesker ser meget anderledes på døden end vi dyr. I skal lære at give slip. Det er en rejse. En rejse videre. 

Den kærlighed vi har oplevet forsvinder aldrig. Ikke for dig og ikke for mig. Vi tager den begge med videre på vores rejse. 

Er du klar til at gå over regnbuen Glen?

Jeg er klar. Og jeg er ikke ked af det. Jeg har haft et fantastisk liv – det bedste hundeliv. Jeg har været her for jer. Jeg har gjort en forskel. Jeg kender min værdi.

Glem ikke at sorgen tager tid. Den gør den også i vores verden. Det er dem, der bliver efterladt, der bærer sorgen. Ikke de der går over. 

Glen, hvad sker der når I skal videre?

Når vi skal videre, skal vi bare give slip, så bliver vi hentet. Det er en god rejse. Det er aldrig smertefuldt at skulle videre, det er kun her i livet, smerten findes. Så rejsen er altid god. Det er kroppen, der bestemmer, hvornår den ikke kan mere. Der har vi visse begrænsninger. Det ved vi fra start. Men jeg oplever, at smerten i kroppen sløver vores sind, så alt bliver mere utydeligt. Det er derfor, det er et højere niveau af mig, du taler med i dag. For jeg er træt i kroppen og sløvet i sindet. 

Vi har meget, vi kan lære jer. Og vi elsker det. Vi er menneskets bedste ven! 
Jeg er snart klar til at give slip. I bliver aldrig klar – det er okay. Men husk hvad jeg har sagt. 
Du finder en ny læremester. Og jeg vil jævnligt kigge forbi og hjælpe den min afløser.
Tak for alt. Tak fordi i lyttede.

Det var Glens beretning. Den rammer og koster tårer, hver gang jeg læser den. Men den har også sat dybe kærlige spor. Givet læring. Givet en enorm taknemmelighed for at få lov til, for en stund, at være en del af denne smukke sjæls liv. En ydmyg tak til både Glen og hans ejer.

Glen afsluttede med:

“Jeg er så taknemmelig for, at du mødte min ejer. Tak for denne mulighed. Tak for at mine ord må deles med verden. Tak for at lytte”.

Og til dig – tak for at læse med. Tak for at Glen og jeg også måtte røre DIT hjerte.