Jane Skaarup fortæller

Nu må det altså være, jeg har flere gange påbegyndt en mail til dig, men er hver gang gået i stå, har simpelthen ikke kunne få de rigtige ord ned på papiret, de gengav aldrig helt den følelse og taknemmelighed jeg ønskede at sende dig.

Jeg vil så gerne give dig noget, du kan give videre eller bare tage til dig, vil så gerne sætte ord på det jeg har fået med fra tiden hos dig – en fantastisk skøn og udefinerbar fluffy størrelse, som bare føles så rigtig, hvordan sætter jeg lige ord på det.
Det slår mig, og måske derfor at jeg endnu engang sidder ved tasterne…  det jo er nye sten til mit fundament – og hvilke sten! De besidder en ro, tillid og tro som jeg altid kan vende tilbage til og hente styrke og tryghed fra – sikke en læring – sikke en gave – sikke en rejse.
Og altsammen bare fordi jeg fulgte mit hjerte, og meldte mig til et kursus i Dyretalepati hos lige præcis dig💫.

Så er det sagt, ikke mange ord, men det rummer for mig den følelse jeg sidder med, og som jeg har haft med mig i de ting, jeg ellers har givet mig i kast med efterfølgende. Det er så fedt, og så meget mig – jeg så det bare ikke før. Af hjertet tak for den opmærksomhed.

Har lavet flere telepatier end jeg havde troet, og der har været en mening med hver og en af dem. Og alt det andet det indirekte har åbnet op for, vauw.