Tanja Højland fortæller
Jeg havde undret mig over den måde min hest reagerede på ved nogle specielle ting og havde derfor længe overvejet at få en ud og snakke med ham. Jeg havde et lille kendskab til Manja fra islænder verden og da jeg så hun kunne snakke med dyr, tænkte jeg at nu skulle det have en chance.
Jeg blev meget positivt overrasket over behandlingen af min hest. Jeg blev især rørt da hun fortæller om nogen af hans følelser og hun selv bliver helt rørt over alle de følelser han viser hende. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg nu har et meget stærkere bånd til min fantastisk hest pga. samtalen med Manja. Under behandlingen ser jeg, at min hest står og slapper helt af, han putter sig helt ind til mig og får en helt rolig og tryk vejrtrækning, som om han bare nyder den opmærksomhed og samtale han har.
Behandlingen har gjort, at jeg nu har en hest som kommer hver gang jeg kalder (med ørene fremme og gerne i trav – før kom han luntende i langsom skridt eller jeg skulle ind på marken og gå hen imod ham inden han kom) og elsker nu at stå og nusse, fordi han nu tør knytte sig til mig – hvilket han aldrig har kunnet med nogen før, fordi han har været bange for at blive svigtet. Inden jeg havde besøg af Manja, ville han ikke stå og putte hoved helt ind til mig, det gør han gerne nu.
Han har flere gange stået med mulen på min mave og bevæget den mod min mave, da han gennem behandlingen fik besked om at jeg er gravid, det føles som om han har en forståelse for at det er noget han skal passe på. Han har også en helt anderledes adfærd overfor min datter på 3,5 år. Han er helt rolig overfor hende og tager gerne hovedet ned til hende så hun kan slå armene om hovedet på ham og kramme og kysse ham på mulen, dette gjorde han heller ikke før. Hun kan nu også trække ham ind på stald (med mig ved siden af) hvis hun taber tovet så stopper han og venter på hende, ligesom han altid går bagved hende.
Jeg er ikke i tvivl om, at behandlingen har været en kæmpe hjælp i forbinde med at forstå min heste meget bedre.
Det som kom meget bag på mig er at min hest kunne fortælle Manja nogle meget personlige ting om mig. B.la. hvordan jeg har det, at jeg skal lærer at give slip og åbne mere op for folk jeg ikke kender og ligge ansvaret fra mig. Manja har ikke kendskab til mig, andet en at jeg har haft skrevet med hende om en bedækning ved hendes hingst og et hoppe føl som hun havde til salg, derfor kom det meget bag på mig, fordi det ramte plet og viser mig at jeg har en hest som kun vil mig det bedste, han skulle bare være sikker på at han skulle blive ved mig og ikke skulle videre til ny ejer igen.
Jeg er ikke i tvivl om, at behandlingen har været en kæmpe hjælp i forbinde med at forstå min heste meget bedre. Jeg fik samtidig nogle tips til at ændre de ting som skulle ændres i forhold til hans tankegang om ikke at være god nok, kun når han præsterer. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med en ny form for arbejde med ham.
Jeg har en aftale med Manja om at når han og jeg er klar til at genoptage ridningen igen (efter min graviditet) skal hun komme igen og snakke med ham.
Man føler sig godt tilpas og man får en fantastisk behandling når Manja er ude og behandle ens hest.