Majbritt Winkel Demant fortæller
Historien om Tvistur… beslutningen om at aflive min bedste ven.
Tvistur var en skøn rød islandsk hest som jeg fik lidt ved et tilfælde … eller … når ja … jeg tror ikke på tilfældighed så selvfølgelig var det meningen af han skulle ende her hos mig.
Tvistur voksede op på Island og var husherrens ridehest – stor smuk vallak der ville gøre alt for sin rytter – og så blev han sendt til Danmark da pengene var små på Island. Tvistur kunne dog ikke affinde sig med forholdene i en dansk salgsstald og fik mavesår, blev halt og var ulykkelig … Så jeg fik en opringning fra en islandsk ven om jeg ville komme og hente ham. Han var skadet, jeg fik at vide at han løb af med folk og han lignede noget der var løgn da jeg kom derud og selvfølgelig tog jeg ham med hjem.
Manja gjorde et fantastisk job! Ikke bare fortalte hun hvordan han havde det rent fysisk – hun fortalte også hvordan han opfattede sit liv her hos mig og de mennesker han havde haft kontakt med!
Der gik nogle måneder med opbygning af tillid men jeg ende med at have en hest der stolede 100% på mig og han var fantastisk!! Har aldrig haft en bedre ridehest og ven … men … Tvistur havde nogle gamle skader og 3 år efter jeg fik ham fik han en kodeledsforvridning som han ikke kunne komme sig over og det viste sig ved scanning at han tidligere havde haft et brud på griffelbenet og det forværrede situationen og der startede en forkalkning af ledet. Jeg var i syv sind! Dyrlægen sagde, at det måske kunne stabilisere sig og at han så ville kunne leve et nogenlunde liv som selskabshest så det prøvede vi men efter to år og en kæmpe stak dyrlægeregninger måtte jeg erkende at han ikke var og ikke blev halt- eller smertefri. En beslutning skulle træffes …
Min tanke var om han kunne leve med de smerter han havde og ønskede at være i live, eller om det var så slemt at han gerne ville herfra og det var der jeg kontaktede Manja.
Manja gjorde et fantastisk job! Ikke bare fortalte hun hvordan han havde det rent fysisk – hun fortalte også hvordan han opfattede sit liv her hos mig og de mennesker han havde haft kontakt med! Sjove historier og jeg forstod nøjagtigt hvad det var ”han” snakkede om. Det gjorde mig tryg i at kunne tage en beslutning da Manja også kunne fortælle at han ønskede at tage herfra … Han havde for mange smerter og at holde på ham for min egen skyld havde været uretfærdigt over for ham.
Jeg er dybt taknemmelig for Manjas hjælp i denne sag og hun har mine varmeste anbefalinger!
Kh. Majbritt