Helene Demant fortæller
Sortebro’s Calibra
I marts 2016, havde jeg udfordringer med en dejlig hoppe på 5 år. Jeg havde selv avlet hende, og planen var, at hun skulle være min kommende ridehest. Jeg havde store udfordringer med at håndtere hende da hun blev tilredet. Hun var temmelig utilregnelig, og havde nogle ret vilde sammenbrændinger når man red, som kom ud af det blå.
Jeg kontaktede Manja, havde brug for at vide hvad der foregik, da både hesten og jeg ville ende med at komme slemt til skade hvis det fortsatte. Var stoppet med at ride hende, men hendes opførsel på stald, var til tider nærmest skizofren.
Manja to kontakt til hende, fik en god snak med hende, og fik et indtryk af en glad og veltilpas hest, sådan nærmest lidt lalleglad… Et par dage efter tog hun kontakt igen, og blev her meget overrasket. Hun fik fat i en vred og arrig dame, som fortalte om at ALT var galt.
Manja kontaktede mig, og fortalte om hendes meget mystiske oplevelse. Hun vidste på ingen måde noget om de problemer jeg havde med hende, jeg havde blot givet udtryk for at ville vide om den havde det godt, og om hun kunne lide at gå til ridning.
Når Manja fortalte mig om de to meget forskellige oplevelser – hvor hun anden gang lige måtte tjekke en ekstra gang om det nu var den rigtige hest hun havde fat i – begyndte tingene at hænge sammen for mig. Min oplevelse var jo også at hun skiftede humør som ved et lynnedslag. Manja kunne give mig helt ret i, at jeg havde en hest der var særdeles uligevægtig, og at hesten ikke havde nogle konkrete ønsker. I og med jeg selv havde avlet hende, vidste jeg alt om hvad hun havde oplevet, så der var ingen dårlige oplevelser i bagagen. Jeg besluttede mig for at lade hende gå i min løsdrift mens jeg overvejede hendes fremtid.
Havde det ikke været for Manja, kunne det have endt med at jeg havde forsøgt mig med at ride hende igen
En bekendt ønskede at låne hende til avl – og hun blev scannet i livmoderen. Vi fandt her to meget store testosterondannende cyster – min pige havde mere testosteron i blodet end en avlshingst i arbejde. De var den direkte årsag ti hendes nærmest psykotiske adfærd, det ene øjeblik sød og kærlig og hengivende, næste øjeblik direkte farlig at håndtere.
Jeg endte med en aflivning, ville ikke tage hende igennem diverse operationer og medicinering for at se om det kunne hjælpe. Havde det ikke været for Manja, kunne det have endt med at jeg havde forsøgt mig med at ride hende igen, men hendes oplevelse med hende understøttede min fornemmelse af, at der var noget der var helt galt.
