Nogle telepatier sætter sig i mig. Giver mig følelsen af, virkelig at være en del af den store visdom naturen og dyrene omgiver os med.
I fredags havde jeg en virkelig smuk og dejlig dag på Ålestrup efterskole, sammen med 3 søde piger på ridelinjen, der havde valgt at få mig ud til en snak med deres 3 skønne og meget forskellige heste 
Coco, den ene af hestene, havde jeg besøgt for år tilbage. En gammel, smuk og meget vis sjæl, der havde meget at sige om både dyr, mennesker, livet og selvfølgelig sin højt elskede ejer.
Det første Coco mødte mig med var STOLTHED. En helt enorm stolthed over sin ejers udvikling, som Coco i mange år har været en bevidst og naturlig del af. Og stolthed over at være med på dette efterskoleophold, som også krævede en hel del af Coco selv 
Det blev til en lang og dejlig samtale med Coco og ejeren, som jeg ikke vil gå i detaljer med, men hendes syn på andre heste vil jeg meget gerne dele med jer 
Coco kommer nogle gange i konflikt med andre heste. Ikke ofte, men indimellem er der en hest der “irriterer” hende, hvilket giver både uro og skrammer. Jeg spurgte Coco til hvad det handlede om og hendes svar var meget interessant.
“Nogle heste har glemt, hvorfor vi er her. De har haft en opvækst hvor de har været for meget i centrum, er blevet forkælede og har glemt at være heste og glemt vores rolle. Dem får jeg lyst til at sætte på plads og lære om livet. Det er vores opgave at støtte og være der for vores ejer. Vi skal være deres klippe af ren kærlighed”.
Og det må jeg i sandhed sige at Coco formår. Vi burde alle have en Coco i vores liv. En så ren og vidunderlig en sjæl, som hviler i sin sjæls opgave med den største og smukkeste kærlighed 
