Tilbage

2–3 minutter

En vild og nærmest uvirkelig oplevelse

I dag blev jeg glad og mærkede den skønneste taknemmelighed, mening med livet og boblende livsglæde i kroppen 🌟


Jeg fik et opkald fra Kristian, som brændte for at fortælle hvordan det var gået, efter jeg havde besøgt ham og hans 182 cm høje og smukke Knot. Kristian var ked af, at have mistet noget af hans tryghed og tillid til den stærke og meget store personlighed, som ingen andre kunne håndtere. Det var et virkeligt smukt møde med en hest, der gennem livet var blevet misforstået, men inderst inde var villig til at give ubetinget hengivenhed til dem der respekterede ham, for den han var. En hest der på ingen måde ville gå på kompromis og ikke tøvede et sekund med at kræve ære og respekt af sin rytter og bestemt heller ikke var bange for, at vise når han ikke fik det. Vi fik forløst et kæmpe traume, som både hest og ejer delte og fik talt om og sat ord på begges følelser, reaktioner, ønsker og udfordringer. Og det blev den smukkeste kontakt og på alle måder virkelig rørende for os alle 🙏

🌟“Det er som om drengerøven er blevet mere moden og afbalanceret. Vi har det helt anderledes sammen! Traumet er virkelig blevet forløst og hvor han ellers plejede at blive bange, panikke, dreje rundt om sig selv og løbe, nøjes han nu med at give et lille sæt. Jeg har fået trygheden og tilliden tilbage og jeg ser ham helt anderledes. Han har virkelig ændret sig, han hviler i sig selv på en helt ny måde og har slet ikke samme behov for at vise det til omverdenen. Jeg er blevet langt mere ydmyg i omgangen med mine heste og bliver rørt dybt over nu at vide, hvordan de ser mig, og alt det de gør for mig. En vild og nærmest uvirkelig oplevelse, jeg ikke ville have troet på før. “ 🌟

Jeg bliver enormt rørt over disse historier. Og glæder mig over, at jeg har fulgt hjertets vej, ud i noget jeg ikke anede hvad var. Men som har betydet, at jeg i dag kan arbejde med noget der i den grad, giver mig en mening med livet og en helt særlig mulighed for at hjælpe mennesker såvel som dyr 🙏❤️

Tak til alle jer og jeres dyr, for åbne og tillidsfulde at give mig adgang til jeres indre. Dyb dyb taknemmelighed 🙏🙏🙏

Billedet er ikke af de omtalte, men min 2-årige Spönn 🐴

Tilmeld dig maillisten

Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)