Jeg har også brug for budskaber og tak til denne vise hest for det.
I dag da jeg skulle lave en telepati, sad jeg fast i min yderst uhensigtsmæssige følelse af ikke at være god nok til noget og følelsen af, at jeg da slet ikke kunne finde ud af dyretelepati! Der kom nemlig ikke noget ind, jeg mærkede, hørte eller følte ikke noget og gik straks i det vante mønster, som er at gå op i hovedet og tænke: ‘du er slet ikke dygtig nok Manja’!
Ikke særlig hensigtsmæssigt, ikke særlig opløftende og ikke særlig konstruktivt! Men heldigvis var hesten jeg skulle kommunikere med, helt klar over hvad der var på spil og gav mig dette budskab, som jeg gerne vil dele med dig derude, der kender til følelsen.
Til dig der ønsker at tale med os!
Det er ikke dine tanker vi kan bruge.
Det er empatien – den kærlige budbringer
Du skal gøre det trygt for os at åbne op – møde os i vore hjerter
Hjælp mennesker til at åbne deres hjerter for os
-fra en vis hest