HVEM KAN

Deltage

Som nedenstående punkter beskriver, har vi alle evnen til at kommunikere med dyrene – forskellen er, hvor langt vi har pakket evnen væk. Det kan sammenlignes med, at vi alle har evnen til at løbe et marathon – men for nogen vil det kræve mere træning end for andre!!!

Det kræver altså som sådan ikke nogen særlige evner fra din side, udover dem du allerede besidder samt din interesse og åbenhed!

Udover det at kommunikere med dyr, må du være forberedt på en masse personlig udvikling. Når vi vil dygtiggøre os, handler det i høj grad om, hvor godt vi kender os selv og hvor vi er i vores egen personlige udvikling. Så jo længere du kommer i modulerne, jo mere personlig udvikling vil du opnå.

     – Hvor meget har du lukket ned for din medfødte evne?

FORESPØRGSEL PÅ

Workshops

KRAV

Til Dig

  • Nysgerrig
  • Åbensindet
  • Empatisk
  • Interesse for dyr
  • Klar på at blive udfordret
  • Lyst til personlig udvikling
  • Villig til at lade dine overbevisninger blive flyttet

– Vi har alle evnen i os!

Se kommende workshops

HVAD ER

Intro Workshop

Er du nysgerrig på hvordan vi kan tale med dyrene?

Deltag i denne spændende workshop, hvor du lærer hvad det kræver for, at vi kan høre “hvad dyrene hvisker og hvordan vi hvisker tilbage”.

Et kort into kursus for dig der er “helt ny” med både teori og øvelser. Du kommer til at kommunikere med forskellige dyr via billeder, får kommunikeret med dit eget dyr og får en grundlæggende viden om energi og dyrenes bevidsthed.

Efter dette kursus er der ingen vej tilbage – du har nu en helt ny og fascinerende indsigt i dyrenes verden, som kan risikere at ændre dit liv.

Du vil med garanti ikke fortryde og dyrene vil takke dig!

Læs Marlenes udtalelse
Book plads på næste intro workshop

HVAD INDEHOLDER

Workshop Modul 2

Dyre telepati handler ikke blot om teknikker og metoder. Når vi stiller os til rådighed som tolk mellem dyr og menneske, er det af største vigtighed, at vi kender vores egne følelser, er bevidste om egne overbevisninger og er fordomsfri. At vi formår at forholde os neutrale i formidlingen så ejeren kan få klare og tydelige budskaber, der ikke er forvrænget af egne holdninger.

Det er desuden af største vigtighed, at vi forstår dyrene ud fra en højere bevidsthed og ikke ud fra menneskeliggørelse, hvilket vil skabe misforståelser.

Derfor er bevidstheden om os selv og vores egen personlige udvikling en vigtig del af modulerne i dyre telepati. Det er ikke et mål vi skal opnå. Det er en rejse i vores indre, hvor vi udvider vores følelsesmæssige forståelse og formår at integrere det med vores viden.

På dette modul kommer vi derfor til at arbejde et spadestik dybere med os selv, vores ego, hjertekontakt og øver os i at forstå beskederne vi modtager klart og tydeligt. Vi øver igen telepatien via foto men nu også hvor vi er fysisk tilstede med dyrene.